Skrevet af Laugsstyrelsen
|
Onsdag, 09. juni 2010 19:00 |
Som alle nok har lagt mærke til, har Frej været oppe på mærkerne i denne uge. Som bekendt er Frej den nordiske regngud, og han har ikke ligget på den lade side i disse dage. Faktisk har han været så aktiv, at Odinstævnet i år er bragt i fare!
Det areal, hvor vi sædvanligvis afholder stævnet ligger under vand - klart vand næsten så langt øjet rækker!
Derfor er vi i år nødt til at henlægge stævnet til vores træningsareal ved Hollufgård vandmølle. Der kan vi skyde 6 personer ad gangen til 3 skiver. Men vi må undlade clout-skydningen og skydningen til det bevægelige mål. Vi håber at kunne benytte skolestuen i weekend'en - i hvert fald vil vi have adgang til toilettet dér. Overnatning finder vi nok også en løsning på - den sædvanlige "campingplads" ved den normale plads er ryddet.
Vi satser altså på at afholde Odinstævnet på trods af Frejs forhindringer. Så vejret skal derfor ikke afholde jer fra at lægge vejen forbi vandmøllen (ligger lige øst for selve Hollufgård) - vi skal nok sørge for skiltning.
Vel mødt til et lettere reduceret Odinstævne.
Det Fynske Buemager Laug |
Senest opdateret: Mandag, 14. juni 2010 13:52 |
Skrevet af Lars Westermann
|
Søndag, 31. januar 2010 17:00 |
Da DFBL blev grundlagt i 1999 var det med det formål at kunne afholde et stævne - det blev til Odinstævnet. Lige siden har stævnet været afholdt hver sommer, med deltagere fra både ind- og udland. Siden 2004 har førstepræmien været Odins Øje, en facetslebet bjergkrystal, som vores tidligere oldermand, Gunnar Hønborg, egenhændigt har udsøgt og slebet. Her kan du læse historien bag ved Odins Øje. I 2005 var også Frejas tårer at finde på præmielisten til kvinderne. |
Senest opdateret: Lørdag, 26. februar 2011 01:49 |
|
Skrevet af Kåre Mikkelsen
|
Tirsdag, 09. marts 2010 21:56 |
Traditionen tro afholder Det Fynske Buemager Laug igen i år Odin stævnet, hvor bueskytter fra det ganske land vil konkurrere i bueskydningens ædle kunst. Stævnet - det 12. i rækken - afholdes den 12. juni og 13. juni i de smukke omgivelser ved Hollufgaard i udkanten af Odense.
|
Senest opdateret: Søndag, 07. april 2013 11:46 |
|
|
<< Første < Forrige 1 2 3 Næste > Sidste >>
|
Side 3 ud af 3 |