Hvor gammel er brugen af bue og pil ?
Ingen ved med sikkerhed hvornår den første pil blev skudt fra en bue. Nogle mener at brugen af bue og pil går helt tilbage til for ca. 30.000 år siden. I Østspanien og Nordafrika, er der fundet hulemalerier som forestiller bueskytter fra denne periode. Flintspidser er også fundet, men har de siddet på en pil eller et spyd?.
Hamburgkulturen (ca.13000 f.Kr.)
De første konkrete beviser her i norden stammer fra tiden lige efter sidste istid. I Nordtyskland omkring Hamburg er der fundet en del bopladser fra tiden 12.000 år f.Kr. (Hamburgkulturen). Pilespidser fra denne periode er fundet i forskellige størrelser sammen med fragmenter af fyrretræsbuer, samt et stort antal mere eller mindre fragmenterede pileskafter. Hamborgkulturen ernærede sig hovedsagelig ved rensdyrjagt. I Danmark er der fundet enkelte pilespidser fra denne tid.
Brommekulturen (ca. 9700 f.Kr.)
En varmere periode satte ind for omkring 10000 f.Kr. Fra perioden kaldet Bøllingtid kender vi i Danmark flere bopladser (Brommekulturen). Den mest kendte er bopladsen ved Bromme ved Sorø, hvor der er udgravet en større mængde ret store pilespidser.
Ahrensburgkulturen (ca. 9000 f.Kr.)
Istiden havde ikke helt sluppet sit tag. For omkring 9000 f.Kr. kom en ny kortvarig kuldeperiode. Fra den tid kender vi ingen sikre fund i Danmark, men en del fra Ahrensburg i Nordtyskland (Ahrensburgkulturen). Fra den periode er der fundet brudstykker af fyrretræsbuer og pile. Pilene er særlig interessante ved at være sammensat af to stykker - et kort stykke, hvor flintspidsen var monteret og et længere der udgjorde resten af skaftet. De to dele var forsynet med en kærv og var samlet med en surring. De todelte skafter er måske resultat af mangel på træ i det kolde tundralandskab. Fordelen ved skafterne var at anskudte dyr kun forsvandt med pilens korte ende. Ahrensburgfolkene var renjægere.
Maglemosekulturen (ca. 8300 f.Kr.)
Et af de største fund fra jægerstenalderen stammer fra Holmegård Mose ved Næstved. Her er udgravet en hel og flere frakmenter af buer som er udkløvet af tynde retvoksede elmestammer. De fundne pileskafter er af birketræ og kvalkved. Det længste skaft, der kun mangler spidsen, måler 86cm og er 9mm tykt. Flintspidserne fra denne periode er meget små (Microlitter) og er monteret med birkebarkstjære på pilene i mange variationer. Nogle som frontspids, andre som modhagere. Fra perioden kendes også en pile type, hvor skaftet ender i en kølleformet spids, til jagt på pelsdyr for ikke at ødelægge skindet. På det tidspunkt var Danmark landfast med Sverige og England, så den store afstand til kysternes store flintforekomster, kan måske henvise til de meget små pilespidser fra perioden. Jagtbyttet fra perioden, hvor Danmark var dækket af lysåben skov, var urokse, elg, kronhjort, vildsvin og bæver. Fuglefangst og fiskeri var almindeligt.
Kongemosekulturen (ca.6000 f.Kr.)
Havspejlet steg voldsomt. Landet, især den nordlige del af Danmark, var opdelt i øer - og tæt urskov lukkede sig over landet. Temperaturen var højere end idag, blandt andet levede her sumpskildpadde, pelikan og sværdfisk. Uroksen forsvandt fra øerne, men klarede sig forsat i Jylland. Jagtbyttet var vildsvin, kronhjort og rådyr. De vigtigste ændringer i jægerfolkets udrustning viser sig ved, at der nu findes store kraftige flintpilespidser, de såkaldte skævpile eller rhombiske spidspile – kysternes flintforekomster lå nu tættere på.
Ertebøllekulturen (ca.5200-4000 f.Kr.)
Ertebøllekulturen er kendt for sine mange køkkenmødninger, som der er udgravet mange af - men de forekom også sidst i Maglemosekulturen og i Kongemosekulturen. Jægerne drev jagt både ved kysten og i skoven. Byttedyr var kronhjort, vildsvin, rådyr, sæler og små hvaler. Det største fund af buer og pile fra jægerstenalderen er fra denne periode, og er udgravet af undervandsarkæologer ved Tybring Vig på Fyn. Aldrig er der på et sted fundet så mange buer og pile på en gang,- op mod 20-25 buer, iberegnet brudstykker og forarbejder, ca. en bue pr. kvadratmeter - man fristes til at tro, at der allerede på det tidspunkt, er tale om en specialiseret lokalitet. Formen på buen er uden større variation : en tynd knastfri elmestamme i en længde på 160-170cm er udkløvet og afglattet. Buen er, som Maglemosebuerne, fladbuer - men Tybringbuen skiller sig ud ved at have "skuldre", det vil sige at den sidste del af benene er tydeligt afrundede. I Ertebøllekulturen, forekommer en ny flintspids - tværpilen - det er en utrolig efektiv spids til jagt, og den bliver brugt igennem hele yngre stenalder og et stykke ind i bronzealderen. Yderlige pilefund - køllepilen, næsten uændret fra Maglemosekulturen og som faktisk blev brugt i forskellige udformninger helt op i middelalderen. Fra perioden er der også fundet enkelte lange benspidser, lavet af mellemfodsknogler fra kronhjort. Benspidser har sikkert været brugt igennem hele jægerstenalderen, men er sjældent bevarede.
Mod nye tider.
Danmarks jægerstenalder, var forbi. . .
Andre kulturer kom - ryddede skov for at få plads til afgrøder og tamdyr. Man kan forestille sig, at det har skabt en del konflikter og sammenstød. I løbet af yngre stenalder, hvor danskerne bliver agerbrugere, dukker de egentlige første krigsvåben op, i form af fint tilhuggede lange savtakkede trekantede flintspidser - det er helt sikkert, at de ikke skulle bruges til jagt. En ny tid var begyndt. . . . . . .
