Er du interesseret i at bygge din egen langbue, så kan DFBL hjælpe med vejledning.
Vejledningen gives i forbindelse med vores værkstedsdage; du skal blot henvende dig på kursus@buemagerlauget.dk og lave en aftale om deltagelse - så sørger vi for at der er kompetent vejledning til stede, når du kommer.
Kig i vores kalender - her er alle værkstedsdage i indeværende år publiceret.

Det Fynske Buemager Laug

Det Fynske Buemager Laug

På tapetet

Skydning
06. Apr 09:30 - 12:00
Værkstedsaften
10. Apr 19:00 - 22:00
Skydning
21. Apr 09:30 - 12:00
Værkstedsaften
24. Apr 19:00 - 22:00
Skydning
04. Maj 09:30 - 12:00
Værkstedsaften
08. Maj 19:00 - 22:00
Skydning
18. Maj 09:30 - 12:00
Værkstedsaften
22. Maj 19:00 - 22:00
Foregående måned Marts 2024 Næste måned
M T O T F L S
week 9 1 2 3
week 10 4 5 6 7 8 9 10
week 11 11 12 13 14 15 16 17
week 12 18 19 20 21 22 23 24
week 13 25 26 27 28 29 30 31

Bueskydning

Foregår på vandmøllen ved Hollufgård. Adressen er:
Hollufgaardsvej 167, 5220 Odense SØ
Get_Adobe_Reader

Byg din egen askebue Udskriv Email
Skrevet af Gunnar Hønborg   
Onsdag, 27. januar 2010 23:26
Denne artikel er tænkt som en hjælp til dem, som synes at buebygning lyder spændende og interessant, men mangler lidt instruktioner for at komme i gang.
Jeg har valgt at bygge buen i asketræ uden samlinger og uden limninger. Det forenkler arbejdsprocessen og holder omkostningerne så lavt som muligt. Der er jo ingen garanti for, at den første bue bliver som planlagt, og så ville det være spild af penge, hvis man starter med dyrt buetræ. Der er i denne forbindelse også tænkt på sløjdundervisning i de ældre klasser på de mange skoler rundt omkring i landet, hvor der som i regelen altid skal spares.


I al sin enkelhed er en bue en kroget kæp og en snor, men buebygning kan også være en raffineret kunstart, som når sit maksimale efter års erfaring og bygning af mange buer.
Denne beskrivelse er ingen af det ovennævnte, men en enkel anvisning på, hvordan man bygger en god fladbue af asketræ, som vil være i stand til at sende en pil ud på omkring 150 meters afstand.
Da bueskydning opstod som sport i Danmark havde englænderne dyrket denne sport i langt over hundrede år. Samtidig med at vi “importerede” sportsideen fra England, fulgte der en række engelske udtryk med, såsom raiser, nocks, fistmel, nockpunkt, dip, tiller, archers paradox osv.

Disse fremmedord kan måske virke lidt forvirrende i starten, men i løbet af ganske kort tid vil man vænne sig til dem lige såvel som weekend og computer.
Buens riser er en ekstra fortykkelse af håndtaget, som bevirker at denne del ikke bøjer med, når buen spændes, og derved er med til at stabilisere denne, i det øjeblik en pil affyres.
Nocks er en gammel engelsk betegnelse for de hakker, som holder buestrengen.
Fistmel er betegnelsen for afstanden mellem håndtag og streng, når strengen er påsat buen.
Nockpunkt er det sted på strengen, hvor pilen skal sidde, når den affyres.
Dip er det skrå stykke på riseren, som går fra håndtaget ned til bugen.

Tilleren er en stander, som buen hviler på, mens bøjningen afprøves.
"The archer's paradox" er betegnelsen for den omstændighed, at pilen skal “rundt om” buestaven, når den affyres.
Hvis pilen skulle sendes afsted i samme linie som et riffelprojektil, skulle den gå igennem et hul på buestaven, hvilket ville være utænkeligt.
Løsningen på dette problem er, at pilens spændstighed skal stå i forhold til buens styrke. Når bueskytten trækker pilen med højre hånd og sender den afsted, vil pilen få et slag i højre side, idet den passerer buens venstre side. Derved fremkommer en ganske lille bøjning af pilen, som igen retter sig ud, hvorved den atter kommer ind i bueskyttens sigtbane. Pilens spænstighed kaldes “spine”, og en spine beregnet til en bue på 35 til 40 pund vil være passende for en begynder.
Lad os med det samme fastslå, at en bues stabilitet afhænger af en god ryg. Ryggen er den del af buen, som vender fremad og bugen den del, som vender imod skytten. Når buen spændes, vil træet på bugsiden komprimeres; jo mere den spændes des større bliver kompressionen.
bueordforklaring
Omvendt vil ryggen strække sig, men hvis strækket bliver ret meget større end 1,5%, vil buen briste.
Det er derfor af vital betydning, at en bue har en ryg af en træsort, som kan tåle et stort træk og samtidig være bøjelig. Det er grunden til at man ofte laminerer en bue med hickory eller ask.
Et andet krav til en god ryg er, at der ikke må være årer eller vækstlag som løber ud. Det kan lyde lidt kringlet, men hvis man forestiller sig en gren hvor barken er fjernet, så vil der naturligvis ikke være nogen årer, som løber ud. Hvis man så skærer grenen over med et langt skråsnit, vil man kunne se årerne fra de forskellige vækstlag.
Disse årer er som dynamit i en bues ryg. Er afstanden mellem de udløbende årer mindre end 20 cm, er der næsten garanti for, at buens ryg vil briste med et brag før eller senere, og oftest før.

Lige såvel som der stilles store krav til ryggens elasticitet, skal bugen kunne tåle en voldsom kompression og have den egenskab at kunne “springe” tilbage til sin naturlige form. Taks og elm er nogle af de bedste danske træsorter til buens bug.
Derfor vil en kombination af en 6 mm hickory eller ask ryg limet sammen med taks, elm eller en anden god træsort til bug være den idelle løsning.
For begynderen kan det imidlertid anbefales at starte med en asketræsbue.
Asketræet kan købes i specielle bueforretninger eller hos forhandlere af oversøisk hårdttræ. Her vil træet som regel være tørt.

Men denne artikel er mere baseret på, at man køber en askeplanke på et mindre savværk, hvor man har lejlighed til at sortere og få netop den planke, som svarer til ens behov.
Det kan anbefales at købe en 2 meter lang askeplanke, hvor barken stadig sidder på. Tykkelsen af planken skal være mindst 40 max. 50 mm og bredden fra ca. 30 til 40 cm. Planken skal være skåret ud af den midterste del af askestammen. Der må ikke være antydninger af knaster på barken, eller på plankens flader ved barkkanten.
Ligeledes må barken helst ikke være beskadiget fra maskiner eller på anden måde, da det kan betyde, at det underliggende træ har lidt skade. Eventuelle skrammer i træet under barken kan betyde, at man bliver nød til at høvle et eller flere vækstlag af for at få en fejlfri ryg. Når planken skal være fra den midterste del af stammen, er det fordi årerne i buen helst skal ligge vinkelret til pilens flugt.
askeplanke

Inden man køber en askeplanke, skal man sikre sig, at den har ligget på lager i mindst et halvt år, så er det meste af vandindholdet tørret ud.

Opskæring af buestavene:
Først spændes planken op i høvlbænken og barken fjernes med spånkniv og bugthøvl. Undgå at høvle ned i træet, medmindre planken har fået nogle skrammer, som nødvendiggør, at man skal høvle et eller flere vækstlag (årringe) bort. Eventuelle rester af barken kan fjernes senere med ziehklinge.
Tegn dernæst buen op på planken efter tegningerne neden for. Hvis træet skal eftertørres, lægges der 1 cm til tykkelsen, og bredden holdes i plankens tykkelse.


optegning


Er træet tørt, må ryggens største bredde gerne være fra 4 til 4,5 cm, men nockenderne skal være 20 mm.
Læg ca. 3 mm til tykkelsen af buestaven, de ekstra mm forsvinder ved bearbejdningen.

Når man tegner en buestav op, skal det øverste bueben være 5 cm længere end det nederste ben. Det skyldes den omstændighed, at pilen ligger over hånden, som holder buen, når der skydes.
Den letteste måde at lave optegningen på er midlertidigt at placere håndtaget centrisk på buestaven. Derefter tages der stilling til, hvilket ben der skal være øverst, og så flyttes håndtaget 2,5 cm nedad.
Derved bliver øverste ben 2,5 cm længere og nederste tilsvarende kortere, altså 5 cm til forskel.
I vurderingen om hvilket ben som skal være øverst, skal man tænke på, at det nederste bueben vil blive udsat for en større belastning end øverste på grund af forskellen i længden.
Desuden kan der være hensyn til træets udseende at tage.

Sav så en eller flere buestave ud på en båndsav.
Derefter anbefales det, at lade buestaven ligge vandret i et 15° til 18° varmt lokale til eftertørring i en god måneds tid.
For at buestaven ikke skal kaste sig sideværts under tørringen, kan den fastspændes til et 2 m lige bræt eller lægte med 3 skruetvinger.
Husk, der må ikke spændes direkte på buestaven, læg en klods imellem. Hvis der spændes hårdt direkte på en halvtør buestav over længere tid, risikerer man at træets celler deformeres.

Hvis der skal skæres flere buestave af planken, skal den renskæres efter hver buestav, da årerne skal følge ryggen på næste buestav.
Det vil sige, at der skal skæres et snit langs med det første helt gennemgående vækstlag.
Nu kan det være vanskeligt at følge vækstlaget 100%, og derfor kan det blive nødvendigt at spænde planken op i høvlbænken, og ved hjælp af bugthøvlen høvle ned til et gennemgående vækstlag.

Den resterende planke skal ligeledes ligge vandret til tørring i et lunt lokale i 2 til 3 måneder. Når buematerialet skal ligge vandret, er det for at det kan tørre ens.
Hvis materialet stod op ville udtørringen være størst foroven, og bare et par procents forskel i fugten af buetræet kan få uheldige følger ved tilleringen.

Men hvornår er træet tørt nok? Ja, nogle buemagere slår på enden af buestaven med en hammer og lytter til klangen, og på den måde kan du godt høre om træet er vådt eller nogenlunde tørt.
Et er dog sikkert, der skal et overordentlig veludviklet musikalsk øre til for at afgøre om træets fugtindhold ligger på det ønskelige mellem 8 til 12 % eller om det er helt oppe på de 16 til 18 %.
- Men, som amerikanerne siger: “There’s more than one way to skin a cat”!
Så har man ikke en fugtighedsmåler, kan man veje sig frem til træets fugtindhold.
Vej buestaven på en gramvægt, umiddelbart efter den er skåret op, skriv vægt og dato ned på staven og gentag dette hver uge i et par måneders tid. På et tidspunkt vil den kun tabe et til to gram på en uge, og det indikerer at træet er tørt nok.
Har man ikke tid eller tålmodighed til at vente i ugevis på at træet bliver tørt, kan man købe amerikansk ask hos en trælast, som sælger oversøiske træsorter. Her vil træet normalt have en fugtprocent på omkring 8 til 10.
Amerikansk ask er meget slankt med et minimum af knaster, men det er sjældent, at plankerne kommer i netop de længder man har brug for.
Opskæringen af buestavene sker på samme måde som ovennævnte.

pilvinkelret Men hvis man har problemer med at få skåret buestaven op, så der ikke løber for mange årer ud på ryggen, kan man benytte sig af en alternativ metode, nemlig ved at vende træet “forkert”. Dvs. at årringene eller vækstlagene nu er parallelle til pilen. På den måde undgår man, at årerne løber ud i ryggen. (Hvis de løber ud, vil det være i siderne af buen, og det vil ikke svække den.)
Buen vil sandsynligvis blive en anelse svagere med denne alternative metode, men risikoen for brud mindskes væsentligt.
pilparallel

Det giver os tre valgmuligheder:

1. Den bedste. Vende buetræet så årerne er vinkelret til pilen, og ingen årer løber ud af ryggen.

2. Den næstbedste. Vende buetræet “forkert” så årerne er parallelt til pilen.

3. En acceptabel løsning med en indbygget risiko for brud. Årerne vender som ved no.1, men nogle få årer løber ud tæt ved håndtaget og i de sidste 20 til 25 cm før nocken.

Når træet er tørt, kan arbejdet med buen begynde. Ved alle fastspændinger af buestaven i høvlbænk, skruestik eller hvad man ellers har, er det meget vigtigt, at staven altid spændes imellem et par klodser for at undgå klemmeskader i træet.
Tegn derefter en midterlinie på ryggen i hele buens længde, tegn håndtag og bredde som vist på fig. 4 og fig. 1. Buestavens sider høvles nu ned til de tegnede linier, hvorefter buens tykkelse streges op efter tegningen.
I nogle tilfælde skal der fjernes så meget materiale, at det kan svare sig at skære det bort på en båndsav.

Begynd nu at runde bugen med bugthøvl ned til omtrentlige mål, som er angivet på tegning fig. 4 og fig.1. Det "N" formede snit på fig. 1 viser en typisk fingersamling, hvis buen er samlet af to "ben" haand-sektion

Derefter skæres midlertidige nocks med kniv og fil i begge ender af buen.
Når dette er gjort, sættes en stærk prøvesnor, f. eks. en savsnor på buens nocks.
Snoren skal være en halv gang længere end buen og skal være forsynet med løkker i begge ender, så den hurtigt kan sættes på og tages af igen, da buen skal kontrolleres mange gange under tilleringen. (Forarbejdningen af buen)
nocks

Buen placeres på tilleren, som vist på tegningen, træk nedad i snoren for at se hvordan buearmene bøjer, og samtidig få fornemmelsen af, hvor kraftig buen er.
I starten skal man undgå for kraftige bøjninger, og samtidig skal man stile efter at buens arme bøjer ensartet. Som regel vil der altid være nogle stive steder på buestaven, disse markeres med en blyant og der høvles eller raspes lidt af, og buen kontrolleres igen på tilleren.
Bemærk: Der skal kun fjernes materiale på bugsiden og siderne ved tilleringen.
tiller

Når buestaven begynder at tage form, men stadig er for hård, gør man klogt i at fortsætte med rasp, træfil og ziehklinge. Som nævnt før er bugthøvlen meget effektiv, men kan lave nogle grimme oprifter, derfor ovennævnte fremgangsmåde.
Tilleringen af en bue er ikke alene den vanskeligste del af buebygningen, men også den vigtigste.
Det er jo således, at der ikke er to stykker træ som er ens, og som følge deraf skal hver enkelt bue tildannes i forhold til træets egenskaber.
Et af de problemer, som kan opstå, hvis man går for kraftigt til værks i starten, er at buestaven bliver forbøjet. Dette kan forekomme, hvis der et svagt sted på buen, som bøjer alt for meget i forhold til resten af buen. Et svagt sted på buen kan skyldes, at der er høvlet for meget af det pågældende sted, men det kan også ligge i træet.
Det der sker er, at cellerne i det svage sted bliver komprimeret langt mere end i den øvrige del af buen, og derved bliver cellernes modstand formindsket.
Dette problem opstår heldigvis ikke så tit, men hvis det sker, skal man markere det svage sted på bugen og undlade at fjerne træ fra dette område.
En anden vigtig ting er, at overgangen fra håndtaget til den arbejdende buearm ikke må være for lang.
Derfor gælder det om at bøjningen og komprimeringen af bugen er ens fra starten.

Når buen er tilstrækkelig bøjelig, kan man sætte den rigtige buestreng på, afstanden fra håndtag til buestreng behøver ikke at være mere end 10 cm på nuværende tidspunkt.
I første omgang skal man undgå at belaste buen for meget, senere skal afstanden op på det obligatoriske fistmel fra 15 til 16 cm.
Det er altid et spændende øjeblik, når strengen sættes på. Er der skævheder, ubalance eller andre genvordigheder, vil de vise sig nu.
Undersøg om buen trækker skævt. Det gøres lettest ved at holde i den ene nock og flugte buestaven med buestrengen. Hvis det viser sig at den trækker til en side, er der stadig mulighed for at korrigere dette, da bredden på buens nocks er på 20 mm og den færdig bredde skal være 14 mm. Det giver os mulighed for flytte strengen til modsat side af skævheden, ved at gøre hakket til strengen dybere.Da det øverste bueben er længere end det nederste, vil bøjningen blive større på det øverste. Kontroller dette med en påsat buestreng.
Afstand fra håndtag til streng skal være 15 cm. Afsæt et 20 og 40 cm mærke fra buehåndtaget på øverste og nederste ben som vist på fig. 8.
Mål afstandende fra bue til streng, og mærk evt. steder af hvor der skal skrabes med ziehklinge.
Kontroller jævnligt og fjern kun lidt materiale af gangen.
standard-maal

Trækstyrken på en bue skal afpasses efter skyttens kræfter. Styrken må ikke blive større, end at skytten kan trække buen til pilens længde og holde den i 10 sekunder uden at ryste på hånden.
Styrken kan variere fra 25 til 60 pund. Normalt måler man en bues trækstyrke i engelske pund som er 454 gram.
Glem ikke at buens styrke bliver formindsket, når buearmenes ender og nocken bliver høvlet/raspet ned til den korrekte bredde. Desuden vil en bue tabe fra 3 til 5 pund i styrke efter de første 200 til 300 pile.
kg2pund

Nu hvor buen er høvlet af bredde og flugter med strengen er det tiden at finjustere den. Læg buen med påsat streng på tilleren og træk nedad i snoren til omkring 35 til 45 cm og hægt den på tillerens hak. Gå derefter 3-4 meter tilbage for at studere om buen har den rigtige harmoniske bøjning. Lad ikke buen sidde spændt for længe i tilleren.
Træk gentagne gange nedad i strengen og kontroller om buearmene bøjer helt op til riserens dip.
Ved finjusteringen af buen behøver man ikke at tage strengen af for at fjerne lidt materiale med ziehklingen, men pas på: Hvis ziehklingens skarpe kant blot strejfer buestrengen, vil denne springe med et brag.

Prøv at holde buen i skydestilling og træk strengen, og lad andre bedømme om bøjningen er harmonisk. Man kan evt. stå foran et stort spelj og selv vurdere bøjningen.
Buen skal helst være lidt kraftigere end den ønskelige styrke da den som nævnt vil tabe fra 3 til 5 pund under indskydningen.
Hvis afstanden fra nockendernes kærv til kærv f.eks. er 171 cm, skal buestrengen være 7 cm kortere. Man kan regulere lidt på længden ved at sno strengen med eller mod uret, alt efter om strengen skal være kortere eller længere.

Ved prøveskydningen må strengen kun trækkes til halv pilelængde, og begræns skydningen til 30 - 40 skud.
Lad buen hvile til næste dag og skyd atter 30 til 40 skud stadig med halvt trukket bue. Efter en uges tid, hvor buen gradvist bliver spændt mere og mere, skulle det være forsvarligt at trække den til fuld pilelængde.
Nu kan man måle buens trækstyrke på en badevægt, hvor man trækker nedad med begge hænder på buestaven, som vist på fig.11.
buetraek

Tilleringen af en bue er den vigtigste del af buebygningen, og her kan man sige at hastværk er lastværk. Men det er også vigtigt med en god indskydning af buen, det lønner sig i længden.
Husk, man må aldrig slippe strengen på en spændt bue uden pil, og når buen ikke bruges, skal strengen være afmonteret.
Når buen har skudt et par hundrede pile efter indskydningen, vil det være klogt at måle efter, om buens mål stadig svarer til standardmålene.
Tit og ofte ser man at det nederste bueben begynder at bøje lidt for meget. Og i en sådan situation vil det være rart, hvis buen stadig er lidt for kraftig, så man kan skrabe lidt materiale af øverste ben og få balance i buen igen.
Når buen har den rigtige facon og styrke er det tiden til at grov- og finpudse den. Slib først med sandpapir korn 80 el.100 på et pudsekork, sørg for at pudse i bund, alle kanter og ridser fra træfil skal pudses væk.
På nockenderne files der riller (på bugsiden) til strengen, som vist på tegningen, og de pudses ligeså.
Dernæst skal buen fugtes med en gang kogt vand med en ren klud, for at træet kan "rejse sig". Vandet skal helst være varmt, da træets porer rejser sig mere end ved koldt vand. Når vandet skal være kogt, er det for at fjerne evt. jernoxyder, som kan risikere at misfarve træet. Efter at buen har tørret en times tid, kan den finpudses med sandpapir korn 120 el. 150.

Inden buen lakeres bør man overveje om den skal fremstå som træhvid, eller om den skal have en gang bejdse i en eller anden farve.
De fleste buemagere signerer deres bue med tusch inden lakeringen. Mange tilføjer desuden buevægt, nummer og årstal. Nogle dekorer buen på ryggen med forhistoriske motiver fra hulemalerier eller spændende vikingedesign. Det kan anbefales at give buen 1 gang lak før man skriver på den, så undgår man at skriften løber ud.
Hos farvehandleren kan man købe vandopløseligt bejdsepulver i små breve. Til lakeringen skal der bruges lakker, som kan tåle buearmenes bevægelser uden at krakelere.
Det kan være bådlak, blitza gulvlak på spritbasis, shellak, men ikke celluloselak, den vil krakelere.
Bådlak er udmærket, men er længe om at tørre. Blitza gulvlak tørrer i løbet af få timer og giver en slidstærk lakering men er hård at slibe i. Shellak tørrer i løbet af 2 til 3 timer.
Det er ubetinget den sarteste lakering, men den smukkeste. Det er navnlig vand, som shellakken er sart overfor, men det kan afhjælpes ved at give buen en gang autovoks efter at den er færdigbehandlet.

Uanset hvilken laktype der bruges, skal buen have 3 til 4 gange lak, med et tyndt lag ad gangen. Efter hver gang lak skal der slibes med sandpapir korn 280 evt. ståluld no. oo
Er der brugt bådlak eller blitza lak, kan det anbefales at slibe med ståluld no. 00 og konsistensfedt til sidste slibning. Tag så meget fedt som en valnød, smør det på stålulden og slib langs med årerne på buen. Ståluld og fedt giver en silkeblød mat overflade.

Håndtaget:
I denne anvisning er der limet 6 mm korkplader på håndtaget som vist på tegningen. Korken formes så det passer til skyttens hånd. Dernæst skal håndtaget beklædes med et tyndt skind. Mange vælger at have den ru side udad. Skindet limes på med kontaktlim ad 4 gange. Når det anbefales, at bruge et tyndt skind skyldes det, at skindet skal strækkes ved korkens rundinger.
kork

Når 1. del er limet, limes 2. del som er den største flade, det gælder her om at trække kraftigt i skindet, så man undgår folder i limningen. Efter at 3. del er limet, skal skindet skæres sammen på buens rygside. Til sidst limes 4. del, her gælder det om at få samlet skindet bedst muligt. Renskær håndtagets kanter med en skarp kniv. lim4gange tilskaering


Nogle foretrækker at kante skindet med en 4 til 5 mm smal læderkant af en anden farve end håndtagets. Det kunne også være en rund lædersnor eller en stofsnor i en afvigende farve. Sådan en kantning limes lettest på med en limpistol, lim en flade ad gangen, til sidst skæres kantningen sammen og limes.

Som nævnt tidligere kan en sådan bue sende en pil ud på en afstand af ca. 150 meter, og er derfor et farligt våben, som skal bruges med omtanke. Vær forsigtig når du skyder, også når du skyder op i luften, pilen skal nok komme ned igen, men der er stor kraft på i nedslaget.
Skyder man på skive, hvor pilene ofte kan være svære at trække ud, skal man sørge for, at der ikke står andre bagved, når pilen trækkes ud. Der kan være risiko for at den kommer fri af skiven med et ryk, ryger bagud og forvolder skade på en for tæt stående person.

GH

Tekst og tegning af
Gunnar Hønborg.
Copyright ©
Kopiering tilladt til privat brug.

 

Senest opdateret: Lørdag, 20. februar 2010 00:07
 

Kommentarer   

 
+3 # Guest 11-05-2014 23:48
Hvordan regner man længden på buen ud? Jeg formoder at man ganger træklængden med ca 2,76. Jeg har set på div buer længder og træklængder.... og prøvet med: længde/træklæng de = ca 2,7 min egen træklængde er ca 85 - 90 cm.....

Med Venlig Hilsen

Jens Nielsen i Nuuk
 
 
+1 # Guest 29-04-2014 19:41
God artikel!
Hvis man har en kvart stamme af ask i stedet for (som jeg har), gælder det så også at, man kan nøjes med at pille barken af, hvis træet under barken består af en årering? De guides jeg har set, skærer mange et par åreringe af med en båndkniv?
 
 
0 # Hauke Oldenburg 31-08-2012 10:09
Kære Gunnar..
Det er en rigtig god artikel du har lavet der... Vi er en nystartet middelalderfore ning, og jeg kunne godt tænke mig at lægge din artikel på vores website til vore medlemmer (det er kun medlemmer der har adgang til vores dokumenter og beskrivelser.) Jeg ville være taknemmelig for om du gav tilladelse til dette. Naturligvis vil der ikke være ændret på din artikel.

Venlig hilsen

Hauke
 
 
+2 # Manfred Federau 01-03-2012 11:23
Kære Hønborg, tak for en interessant og lærerig instruktion. Jeg er lidt forvirret over at figur 4 0g 1. der er tilsyneladende en indsnævring i bredden ved håndtaget (som på Holmegårdsbuen! ) der er ingen mål herpå. Jeg savner lidt mere præcise oplysninger om den "grove" "tilspidsning" af benene inden tillering. Hvad betyder målene på figur 9? er det højden på buestaven før tillering? Kunne du ikke tænke dig at lave en lignende anvisning - på at lave en klassisk (D-formet tværsnit) engelsk (walisisk) langbue?
 
 
0 # Lars Westermann 01-03-2012 11:34
Tag evt. et kig på Gunnars Workshop. Gunnar har opdateret artiklen kraftigt, så det var måske værd lige at kigge på den artikel også.

gunnars-workshop.dk/gunnars-workshop.dk/Byg_en_bue.html

/Lars
 
 
-1 # Manfred Federau 01-03-2012 12:24
Tak for oplysningen. Det ser meget interessant ud. Desværre kan det ikke printes, hvilket er lidt uforståeligt. Jeg har listet teksten over på en WORDfil ved hjælp af cut & paste, men det er ikke det samme.
 
 
0 # Lars Westermann 01-03-2012 13:32
Jeg har prøvet - i Google Chrome - at højreklikke på Gunnars opdaterede artikel og vælge udskriv. Det bliver et ganske pænt dokument på 8 (reelt 7) sider.
Med Microsoft Exploder er det en ganske anden sag - dér kommer der 7 tomme sider :sad:
Så prøv evt. at installere Google Chrome - den kan sagtens sameksistere med M$IE.

/Lars

RETTELSE: Det er kun "Vis udskrift" der virker! Lige så snart man så udskriver, så drøner Chrome i gulvet med et brag! :sad:
Jeg kan se, at kildekoden bestemt ikke er i orden, så jeg skriver lige til Gunnar, så han forhåbentlig kan rette op på problemet.
 
 
Joomla 1.5 Templates by Joomlashack