Er du interesseret i at bygge din egen langbue, så kan DFBL hjælpe med vejledning.
Vejledningen gives i forbindelse med vores værkstedsdage; du skal blot henvende dig på kursus@buemagerlauget.dk og lave en aftale om deltagelse - så sørger vi for at der er kompetent vejledning til stede, når du kommer.
Kig i vores kalender - her er alle værkstedsdage i indeværende år publiceret.

Det Fynske Buemager Laug

Det Fynske Buemager Laug

På tapetet

skydning
21. Sep 09:30 - 12:00
Værksted
25. Sep 19:00 - 22:00
skydning
06. Okt 09:30 - 12:00
værksted
09. Okt 19:00 - 22:00
skydning
19. Okt 09:30 - 12:00
værksted
23. Okt 19:00 - 22:00
skydning
30. Okt 19:00 - 22:00
Skydning
03. Nov 09:30 - 12:00
Værksted
06. Nov 19:00 - 22:00
Indendørsskydning
13. Nov 19:00 - 22:00
Foregående måned September 2024 Næste måned
M T O T F L S
week 35 1
week 36 2 3 4 5 6 7 8
week 37 9 10 11 12 13 14 15
week 38 16 17 18 19 20 21 22
week 39 23 24 25 26 27 28 29
week 40 30

Bueskydning

Foregår på vandmøllen ved Hollufgård. Adressen er:
Hollufgaardsvej 167, 5220 Odense SØ
Get_Adobe_Reader
Aktiviteter Odinstævne Indbydelse til Odinstævne 2013

Indbydelse til Odinstævne 2013 Udskriv Email
Skrevet af Lars Westermann   
Søndag, 31. marts 2013 21:53

Traditionen tro afholder Det Fynske Buemager Laug igen i år Odin stævnet, hvor bueskytter fra det ganske land vil konkurrere i bueskydningens ædle kunst. Stævnet - det 15. i rækken - afholdes den 8. juni og 9. juni i de smukke omgivelser ved Hollufgård gamle vandmølle i udkanten af Odense. Kort til stedet findes i kalenderen.

Der skydes i 2 klasser. En klasse for træbuer (også laminerede buer uden glas- eller kul-fiber) og en klasse for fiberbuer. For begge klasser gælder det, at der kun må benyttes træpile med naturfaner (plastic nocks er dog tilladte).

Det er muligt at deltage i begge klasser, men kun een klasse pr. dag, dvs. træklassen den ene dag, og fiberklassen den anden - eller omvendt. Det er ikke muligt at skyde i samme klasse begge dage.

Aldersmæssigt er skytterne delt op i Juniorer (til og med 14 år), hvor piger og drenge skyder i samme klasse, og Seniorer (15 år og ældre) som er opdelt i kvinder og mænd.

  1. Der vil blive konkurreret i skiveskydning på 36 - 24 - 18 yards (24 - 18 - 12 for juniorer) med 6x3 pile på hver afstand.
  2. Palnatokeskydning hvor der skydes efter et æble på hovedet af en dukke.
  3. Finaleskydning om stævnets fornemmeste præmie – Odins øje – hvor kun de 10 bedste træbueskytter i seniorklassen er kvalificeret til at deltage.

 

På pladsen vil der være telte med mad og drikke til rimelige priser, og vi tilstræber, at der vil være boder, hvor der kan købes materialer til fremstilling af bue og pil. Lørdag aften, når buen er stillet til side, tændes grillen og den medbragte mad tilberedes, så freden og de gode historier (som med endnu et år på bagen er blevet tilsvarende bedre) kan få plads, imens man eventuelt snupper et glas vin eller en øl .

Der er, på græsplænen bag vandmøllen, plads til telte for deltagerne langvejs fra.

 

Pris for deltagelse i stævnet er: 150 kr. pr. klasse

Palnatoke skydning betales separat: 30 kr.

 

Tilmelding til stævnet kan ske til Oldermand Lars Westermann på mail: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. , men man er i øvrigt velkommen til blot at dukke op på konkurrencedagen (dog helst i god tid)

Vi glæder os meget til at gense jer, som har været her før, og glæder os lige så meget til at møde jer, som kommer med for første gang,

Her finder du en folder samt en plakat

Oldermand for Det Fynske Buemager Laug

Lars Westermann

 
Senest opdateret: Onsdag, 19. juni 2013 15:23
 
 
Joomla 1.5 Templates by Joomlashack